* 17.8.1944 i Birkerød. Forældre: Prof. Carl Christian Barker Jørgensen og Vibeke Balslev Smidt. - 1. 1 1.1988 i Lyngby med ark. Thorkil Ebert. * 12.11.1928 i Viborg, søn af civilingeniør Frode E. og Ragnhild Manniche.

Uddannelse:
Kunstakad. Kbh.,malersk. (Egill Jacobsen) 1966-68, (Richard Mortensen) 1968-73. kunstpæd. sk. (Helge Bertram) 1977-79; hospitant ved Kunstakad. Kbh., ark.sk., datalogilab., inst. for byggeteknik 1976-81.

Rejser og udlandsophold:
USA 1985, 1987, 1988, 1989. 1990; Bahrain 1984, 1986; Tyrkiet 1988, 1989; Spanien 1987, 1990; Portugal 1991; Mexico og Guatemala 1992.

Stipendier:
Gerda Iversen 1971; Jorcks Fond 1975; Hammann 1973, 1974, 1978; Augusta Dohlmann 1978; Thalbitzer 1981; Jens Kaastrup-Olsen 1982; Stat. Kunstfond, det 3-årige stip. 1983; Egill Jacobsen 1990; Tagea Brandt 1992.

Stillinger og ehverv:
I best. For Charlottenborg fra 1987 for Grønningen fra 1989 for Det da. Studenterhus, Paris fra 1987.

Udstillinger:
Charl. Forår 1969-75; Charl. Eft. 1971, 1977; KE 1971; Rich. Mortensens Sk., Nordjyll. Kunstmus. 1973; Ny Abstraklion 1977-86; Septemberudst. Sophienholrn 1976; Projekt 18, Charl.borg 1983; Billeder af en fremtid. Nordjyll. Kunstmus. 1984; De Danske. Kulturhuset. Sth. 1984-85; Den europæiske grafikbien., Baden-Baden 1985; Kunst i City. Nikolaj Plads. Kbh. 1985; The Non-Objective World. Kamikaze, N.Y. 1985; Kunst på vand. Albertslund 1986; Norths 10 års jub.udst., Fyns Kunstmus. 1986; Intericon. Charl.borg 1986; Nordjyll. Kunstrnus. 1987; Overgaden 1987; Black and White. Lintas Worldwvide. N.Y. 1983; 25th Anniversary Art Auction. Newport Harbour Art Mus., California 1988; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1988; Printmaking Workshop N.Y., Grafiska Selsk. Gal., Sth. 1989; Grønningen 1989-92; Kunstnere fra Grønningen. Halmstad Konstmus. 1990.

Separatudstillinger:
Gal. 38, Kbh. 1974; I.E. Graphic, Kbh. 1977, 1979; Danm. Tekn. Højsk. 1981; Gallerihuset, Kbh. 1982; Gal. Nørballe. Kbh. 1984; Gal. Asbæk, Kbh. 1985. 1988. 1991; Hand in Hand Gal., N.Y. 1985; Ringsted Gal. 1986; Nakskov Skulpturpark 1986; Gal. Hummeluhre. Århus 1987, 1990, 1993, 2000; Palæet. Roskilde 1988; Herning Kunstmus. 1988; Kunstforen.,Kbh. 1992; Gal. i Växjö, Sverige 1993.

Værker:
Guldlandskab (1982, Stat. Kunstfond); Datalandskab (1984); New York ( 1985. Ny Carlsbergfondet); Rockie (1986); Capoileira (1987); Around the Black Space (1987, Trapholt ); Masteskov (1981. Peblingesø. Kbh., destrueret); Billedpar (1987. Ny Carlsbergfondet); Facader (1988, Stat. Mus. for Kunst); Sequoia (1988); My own Town (1989, Vejle Kunstmus.); Sightseeing I (1990 Ny Carlsbergfondet); Sightseeing II (1990).

Udsmykninger:
Fr.sundsvejens Sk., Kbh. (1984); Handelshøjsk. i Århus (1989) P&T Giro, Høje Tåstrup (1989); Danisco. Kbh. (1990); Finsensbygn. (1991, 1.pr.); Nykredit Kbh. (1991); Danm. Miljøundersøgelser, Risø (1991); Karup Lufthavn (1991. samarb. med ark. Thorkil Ebert). 

Tekster: 
Cras VIII, 1975; North Inf. 85. 1980; samme 103, 1981; Det uudsigelige, Forum for kvindeforskning, 1986; M.B. Sequoia. Gal. Asbæk 1988.

Merete Barker er den danske kunstner, der mest intensivt har eksperimenteret med og ladet sig inspirere af computerkunsten. Siden 1976 har B. brugt computeren som værktøj på linie med pensel og farve i sit arbejde med at forene det konstruktive og det ekspressive. Integrationen af to diametralt forskellige holdninger er forløbet over mange mellemstadier fra rene skærmbilleder som f. eks. Datalandskab I og II fra 1977 og 1979 til I980ernes totalinstallationer med dias, som blev scannet og med skiftende intervaller projiceret hen over tredimensionelle trækonstruktioner. Det karakteristiske er en gensidig påvirkning af teknologi- og naturelementer, der ikke er baseret på modsætninger, men på befrugtning - naturen set igennem 20. århundredes briller og derfor oplevet som dynamisk igangsættende bevægelse, og teknologien opfattet som et medium til videreudvikling af den menneskelige naturs udtryk- og erkendelsesmulighder.

Op genlem 80erne er arbejdsmåden forenklet. De mange lag er afløst af et netværk af, strømmende penselstrøg. Computerens mindste enhedskomponenter er reduceret til enkle malerstrøg, som kan gentages i det uendelige som myldrende strukturer, en slags kalligrali, som danner evigt skiftende landskaber.
Op mod 90erne er naturinspirationen blevet stadigt stærkere, som f.eks. i de monumentale serier, Sequoia fra 1988 med tydeligt udgangspunkt i ældgamle træstammers stoflige strukturer, der for øjnene af tilskueren er i færd med at opløses, og den mere abstrakte In memory of a Land fra 1991, hvor den synlige yderverden er transformeret til ren molekylær bevægelse. Tilbage står et dramatisk udtryk, hvor naturen synes at opstå på ny, men med civilisationens og teknologiens væsen opsuget i sig, fanget midt i forvandlingens smeltedigel.

Litteratur
H.H. Hvidt: i: M.B., Danm. Tekn. Højsk. 1981
Nicolai Dölner i: Ingeniøren/Job nr. 38, 1984
Øysten Hjort i: North Inf. 101. 1981:
Bjarke Regn Svendsen i: Hrymfaxe 4, 1984
Hellen Lassen i: Louisiana Revy, 3. 1985
Michael Hübl i: Kunst Forum. Bd. 86. 1986
Hellen Lassen i: North Inf. 145 1987
Samme i: Paradigme 3, 1987
Charlotte Sabroe:: M.B. Billedpar og Andre, Herning Kunstmus. 1988
Michael Hübl i: North Inf. 190. 1990
Ole Nørlyng i: M.B.. In Memory Of A Land. Gal. Asbæk 1991
Jørgen H.P. Barfod, Barfod Sagaen. 1992, 213
Charlotte Sabroe i: M.B.,  Kunstforen. Kbh. 1992